Prøveberegning for motivationstarif er nu klar i eForsyning
Prøveberegning for motivationstarif er nu klar i eForsyning
Hvordan ville din varmeregning se ud med den nye motivationstarif? Det kan du få svar på nu. Vi har lagt en prøveberegning i eForsyning, så du kan se om dit varmeanlæg er klar til de nye regler.
Fra den 1. januar 2027 indfører Skørping Varmeværk en motivationstarif. Det betyder, at din varmeregning fremover ikke kun afhænger af, hvor meget varme du bruger, men også af, hvor godt du udnytter den (din afkøling).
For at give dig de bedste betingelser for at lære den nye model at kende, har vi lavet en prøveberegning.
Baseret på dine tal fra 2025
Prøveberegningen er lavet på baggrund af dit faktiske varmeforbrug og dine temperaturer i hele 2025. Beregningen viser om du med dit nuværende forbrugsmønster ville have opnået et fradrag (grøn zone), ligget neutralt (gul zone) eller skulle have betalt et tillæg (rød zone).
Sådan finder du din prøveberegning:
- Log ind på eForsyning via appen eller på vores selvbetjening her på hjemmesiden
- Find dokumentet under dine dokumenter
- (Du skal bruge dit installationsnummer og adgangskode, som du finder på din seneste varmeregning)
Brug 2026 på at optimere dit anlæg
Husk, at du i hele 2026 stadig afregner efter den gamle model. Prøveberegningen er udelukkende ment som en hjælp til dig. Hvis din beregning viser, at du ligger i den røde zone (tillæg), har du her i 2026 rigtig god tid til at få justeret dine radiatorer eller gulvvarme, så du er klar til at hente et fradrag, når tariffen træder i kraft i 2027.
Vil du vide mere?
Du kan læse meget mere om zonerne, procenterne og se konkrete eksempler på vores temaside om motivationstarif her på hjemmesiden.